MODTAG VORES
NYHEDSBREV

slide3

Handicapforhold
Cisternerne beklager, at der endnu ikke findes elevator eller lignende ved nedgangspartiet. Cisternernes personale vil dog være behjælpeligt i det omfang, det er muligt, hvis der er en ledsager til den handicappede, idet der i selve udstillingsområdet godt kan benyttes kørestol. 

Adgang med klapvogn, barnevogn og lignende 
Man kan godt medbringe barnevogn og klapvogn i Cisternerne. Vær dog opmærksom på, at der ikke findes elevator ved nedgangspartiet, derfor skal vognen bæres op og ned. Alternativt er man velkommen til at parkere den i indgangspyramiden ved vores personale - der er som regel plads. Ellers kan der parkeres lige udenfor. 

Fotografering
Der må meget gerne fotograferes i Cisternerne, men uden blitz og stativ. Vi glæder os til at se dine billeder under #cisternerne.

Dyr
Dyr må ikke medbringes i Cisternerne på nær førerhunde og godkendte servicehunde.

Toiletforhold
Toiletter forefindes ikke i Cisternerne, men i et lille, gult hus i Søndermarken ca. 200 meter fra Cisternerne.

Påklædning
Det anbefales at iklæde sig praktisk tøj og fodtøj ved besøg i Cisternerne, da der kan forekomme en del fugt og vand på gulvene.

ÅBNINGSTIDER 2017/18

I 2017/18 vil vores åbningstider variere i takt med dagens længde, da dagslyset vil være den primære lyskilde i årets udstilling. 
Mandag er der lukket!

Marts: kl. 11- 17
April: kl. 11-18
Maj: kl. 11-19
Juni/ Juli: kl. 11-20
August: kl. 11-19
September: kl. 11-18
Oktober: kl. 11-17
November: kl. 11-15
December/ Januar: kl. 11- 14
Februar: kl. 11-15