Historien

Nogenlunde midt i Søndermarken bag Frederiksberg Slot ligger Cisternerne gemt under jorden. Cisternerne blev oprindeligt bygget af Københavns Vandforsyning, der efter en koleraepidemi i 1853 var tvunget til at tænke nyt i et forsøg på at højne hygiejnen for det københavnske drikkevand. Udgravningen startede i 1856, og da anlægget tre år senere var klar til brug, var det med til at løse datidens store vandforsyningsproblemer.

Koleraepidemien i 1853 kostede mere end 4.700 københavnere livet. En afgørende smittekilde var det stærkt forurenede vand fra byens mange brønde. Brøndene fik tilført vand gennem træledninger, og var samtidig påvirket af de åbne rendesten i gaderne, hvor kloakvand og andet spildevand sivede ned og blandede sig med drikkevandet.

København var i midten af 1800-tallet i heftig udvikling, og der boede omkring 130.000 mennesker indenfor byens volde på et meget begrænset område. Især i byens arbejderkvarterer var befolkningen stuvet sammen og levede under kummerlige forhold. Her var hygiejnen lav og sygdommene mange, og alle disse mennesker havde brug for betydelige mængder rent vand. Foruden en forbedring af vandkvaliteten ønskede man i samtiden, at vandet også skulle kunne sendes op i de nye høje københavnske byhuse. Det var derfor nødvendigt at opbevare vandet på en sådan måde, at det blev holdt rent og under tryk, så det kunne sendes ud til huse og brønde.

Det blev Pumpehuset i Studiestræde, anlagt i 1859, der med dampmaskiner kom til at forsyne store dele af København med vand. Vandet blev hentet fra Damhussøen samt andre nærliggende søer og ført til Skt. Jørgens sø. Herfra blev vandet filtreret for skidt og snavs gennem adskillige lag af sten og sand, inden Pumpehuset pumpede det ud i byen.

For at undgå at rør og pumper ikke blev overbelastet og sprang, når københavnerne ikke benyttede deres vandhaner, ledte man det ”overskydende” vand den lange vej fra Pumpehuset i Studiestræde ud til vandreservoiret på Frederiksberg. Ved hjælp af Cisternernes placering på toppen af Frederiksberg Bakke, Hovedstadens højeste punkt (31 meter over havet), fungerede vandreservoiret i en periode som et naturligt vandtårn. Cisternerne kunne på den måde forsyne Københavns lejligheder og brønde med rent vand, når Pumpehusets dampmaskiner blev slukket for natten. Cisternerne fik derfor stor betydning for forbedringen af det københavnske drikkevand, og byen er ikke siden blevet ramt af tilsvarende epidemier.

Oprindeligt var vandreservoiret åbent opadtil og stod som et flot vandspejl overfor Frederiksberg slot. Af hensyn til forurening og smittefare blev reservoiret overdækket med en formstøbt betonkonstruktion i 1891, der i sig selv er en ingeniørpræstation. Københavns heftige udvikling, der medførte et øget vandforbrug, betød, at Cisternernes placering på det (trods alt) lave punkt ikke kunne give et stort nok tryk. Derfor byggede Københavns Vandforsyning 1889-91 en pumpestation på Gl. Kongevej, der kunne give vandet et ekstra skub.

Tilføjelsen af tagkonstruktionen på Cisternerne betød, at det 4.320 kvadratmeter store anlæg fik en loftshøjde på 4,2 meter med en maksimal vandstand på 3,7 meter og en samlet kapacitet på op til 16 millioner liter vand. Anlægget blev opdelt i tre lige store rum adskilt af massive vægge udfyldt med granitblokke. Ved overdækningen etablerede man ligeledes den store græsplæne med et springvand i midten, som besøgende i Søndermarken stadig møder i dag.

Cisternerne ophørte med at fungere som drikkevandsreservoir i 1933, men blev først tømt for vand i 1981. Herefter stod anlægget tomt i en årrække, inden det blev benyttet som udstillingsrum i forbindelse med, at København var europæisk Kulturby i 1996. Efter år 2000 brød man hul i murerne, og Cisternerne fik sit nuværende udsende. Fra 2001 til 2013 lagde Cisternerne hus til Museet for Moderne Glaskunst under ledelse af gallerist Max Seidenfaden.

I dag er Cisternerne en del af Frederiksbergmuseerne, der også omfatter Storm P. Museet, Revymuseet, Bakkehuset og Møstings Hus. Cisternerne danner ramme om både kunstudstillinger og forskellige arrangementer, der alle tager udgangspunkt i stedets arkitektur og helt særlige klima. Hvert kunstprojekt, der udfolder sig i de skjulte rum, kan ikke blive opført eller genopført noget andet sted i verden. Kunst og sted er uadskillelige. De mægtige rum udfordrer vores inviterede kunstnere såvel som vores publikum til at se ting på en ny måde. Cisternerne er et åbent rum for uendelige muligheder.

Fakta:
• Luftfugtigheden ligger konstant på næsten 100 procent
• Temperaturen i Cisternerne svinger mellem 16 ºC i august måned og 4 ºC i februar måned
• Cisternerne er 4.320 kvadratmeter og består af tre lige store rum. Der er 4,2 meter højt til loftet, og rummene kan med en maksimal vandstand på 3,7 meter rumme ca. 16 millioner liter vand
• Væggene og rumadskillelserne i Cisternerne er bygget af kraftige granitblokke, gulvet er støbt beton, søjlerne, der bærer loftet, er murede, mens loftet er udført i formstøbt beton

ÅBNINGSTIDER 2018

Oplev årets udstilling
IN IS THE ONLY WAY OUT af kunstneren Jeppe Hein.

Åbningstider:  
Ti.-ons.: kl. 11-18
Tors.: kl. 11-20
Fre-søn: kl. 11-18
(lukket mandag)

Træsnit2
Det åbne vandreservoir i Søndermarken
G. Emil Libert
Farvetræsnit 1865
Frederiksberg Stadsarkiv

Max Seidenfaden
Galleriejer Max Seidenfaden på vej ned i det gamle reservoir inden etableringen af Museet for Moderne Glaskunst.

 Historisk billede fra Søndermarken Det Kongelige Bibliotek
Historisk billede fra Søndermarken,
Det Kongelige Bibliotek