OmCisternerne

Cisternerne i Frederiksberg Bakke er Danmarks eneste rigtige drypstenshule. Drypstensdannelse er et almindeligt fænomen i beton og kan ses i gangtunneler, ved metrostationer og i beskyttelsesrum rundt omkring i København. Men ingen af disse forekomster kan dog sammenlignes med drypstenene i Cisternerne hverken, når det kommer til størrelse eller mangfoldighed.

Drypstenene i Cisternerne er på en gang æstetisk flotte og dragende, men samtidig er de også et billede på Cisternernes langsomme forfald. Drypstenene bliver nemlig skabt i takt med at naturen langsomt overtager Cisternerne. Det sker da nedsivende vand fra overfladen trænger gennem loftets betondække og på vejen opløser basiske, kalkholdige mineraler i betonen. I mødet med kuldioxiden i cisterneluften bliver blandingen af vand og mineraler udfældet som kalk, der danner drypstenene.

Denne proces er identisk med hærdning af mørtel, hvilket netop sker gennem optagelse af kuldioxid fra luften. Drypstensdannelsen fremmes af luften i Cisternerne, der har et relativt højt indhold af kuldioxid. Denne kuldioxid stammer først og fremmest fra forrådnede plantedele i jorden omkring Cisternerne. Frederiksberg Bakke, hvor Cisternerne ligger, blev dannet under den sidste istid, da et gletsjerfremstød for omkring 18.000 år siden pressede sand, moræneler og gammel mosegrund sammen og dannede Københavns højeste punkt på hele 31 meter over havoverfladen.

Naturlige drypsten findes i huler i kalkbjerge, hvor nedsivende vand gennem tusinder af år har opløst kalkklipperne og genafsat den opløste kalk og derved skabt de smukke og fascinerende drypsten, som de fleste kender. Disse drypsten er langsomt vokset, ofte med hastigheder på under 1 millimeter om året, og mange af de store drypstenshuler har derfor en imponerende alder. Drypstenene i Cisternerne er dog ikke skabt gennem ti tusinder af år. Da drypsten ikke kan vokse under vand, må de fleste drypsten være dannet efter 1981, hvor Cisternerne blev tømt. Cisternerne blev overdækket i 1889, og ingen af drypstenene kan derfor være ældre. Vi har målt væksthastigheder på drypsten i Cisternerne på helt op til 16 centimeter om året, hvilket er mere end 100 (hvis ikke 1000) gange hurtigere end i naturlige drypstenshuler. Disse høje væksthastigheder er karakteristiske for drypsten dannet ved nedbrydning af beton. I Cisternerne sker drypstensvæksten i forlængelse af sprækker og revner i loft og vægge, hvor overfladevandet har lettest ved at sive ned. Ofte vil nedsivningen ske langs vægflader, hvor der kan dannes flydesten eller ”gardiner”.

Forskellige typer
Drypsten klassificeres efter deres form og vækstretning. Naturlige drypsten i huler benævnes generelt speleotemer (huledannelser). Tilsvarende kaldes drypsten i betonkonstruktioner for concretemer (fra eng. concrete: beton). De drypsten, der dannes ved dryp fra loftet, kaldes stalaktitter. De drypsten, der derimod vokser op, hvor det kalkholdige vand rammer gulvet, kaldes derimod stalagmitter. Når en stalaktit og en stalagmit møder hinanden dannes en søjle. Helt nydannede stalaktitter er hule som et sugerør, så drypvandet kan flyde i midten af røret. Senere bliver stalaktitterne massive, og vandet flyder ned langs ydersiden. Alle de nævnte drypstenstyper kan ses i Cisternerne.

• Drypstenene er meget skrøbelige og tåler ikke berøring. Pas på dem, også for de kommende gæsters skyld.
• Drypvandet er stærkt basisk og ætsende (pH = 13) og kan sammenlignes med en opløsning af læsket kalk. Pas på øjnene!

Lidt drypstenskemi i Cisternerne
Ca(OH)2 ↔ Ca2+ + 2(OH)- (opløsning af mineralet portlandit i betonen)
CO2 + (OH)- ↔ HCO3- (kuldioxid fra luften opløses i drypvandet)
Ca2+ + HCO3- + (OH)- ↔ CaCO3 + H2O (udfældning af kalk som drypsten)

Teksten er baseret på et forskningsprojekt udført ved Københavns Universitet af Christian Brogaard Petersen og Bjørn Buchardt.

%MCEPASTEBIN%

Tilmeld nyhedsbrev

MODTAG VORES
NYHEDSBREV

Fakta

• Luftfugtigheden ligger konstant på næsten 100 procent.
• Temperaturen i Cisternerne er blevet målt til at svinge mellem 16 ºC i august måned og 4 ºC i februar måned, med en middelværdi på omkring 8,8 ºC for hele perioden.
• Cisternerne er 4.320 m2 kvadratmeter og består af tre lige store rum. Det er 4,2 meter højt og kan med en maksimal vandstand på 3,7 meter rumme ca. 16 millioner liter vand.
• Væggene og rumadskillelserne i Cisternerne er bygget af kraftige granitblokke, gulvet er støbt beton, søjlerne, der bærer loftet, er murede, mens loftet er udført i formstøbt beton.