Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst.
Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunsts indgangsportaler står smukt placeret i Søndermarken i smuk harmoni med den oprindelige symmetri, der var kendetegnet for datidens barokhaver.
Indgangsportalerne signalerer en ny tid og vil få den forbipasserende til at stoppe op. For mange er de allerede blevet skulpturelle vartegn for både Søndermarken og Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst.
Portalerne er designet af billedhugger Max Seidenfaden.
Cisternernes historie
Som besøgende i Cisternerne/Søndermarken befinder du dig i resternerne af den barokhave, som Frederik den IV lod anlægge fra 1699 og frem til 1712. Som kronprins blev kongen inspireret under sine dannelsesrejser til Frankrig og Italien - og besluttede derfor - at han ville anlægge en barokhave i Frederiksberg Have og Søndermarken, når han blev konge.
Fra "højdevandsbeholder" til glaskunst.
"Kom indenfor i den gamle højdevandsbeholder". Der er plads nok i det underjordiske vandreservoir der er blevet til det første og eneste kunstmuseum i Europa hvor solen ikke når ind. Kun kunstlyset belyser kunsten, der nu udstilles i et af de mest ejendommelige bygningsværker i Danmark.
Sommetider beskrives rummene som en slags drypstenshuler med katedralagtig storhed, men enhver må bruge/sætte sine egne ord på den underjordiske kunstoplevelse, men det gamle vandforsyningsanlæg fortæller om ingeniørkunst og fantasi i 1800'tallet og om et gigantisk anlægsarbejde, der blev til med den allerstørste respekt for naturen og Søndermarken ovenover.
Også i dag er respekten for Søndermarkens egenart og genboen, Frederiksberg Slot, helt afgørende for de tilladelser, der er givet ved omdannelsen af det gamle "vandværk" til et moderne glasmuseum.
Med lidt runde vendinger er det de gamle vandcisterner museets besøgende går rundt i. Der er ca. 4400m2 plads i de tre cisternerum, der tidligere rummede 16.000.000 liter vand. De tre vandcisterner blev tømt og tørret ud efter at have tjent den københavnske vandforsyning i over 100 år.
Fra kolera til kunst
Udgravningen af Cisternerne startede i 1856. Anlægget stod færdigt tre år senere og kunne derefter løse de store vandforsyningsproblemer, der var opstået af flere grunde. For det første var voldgravens vand stærkt forurenet og gjort medansvarlig for udbredelsen af den store kolera-epidemi i 1853.
Før globaliseringen blev et modeord, var der globale epidemier med den frygtede infektionssygdom. Hele syv verdensomspændende udbrud siden 1817. Den tredje epidemi nåede Danmark i 1853 og rasede i København, hvor over 7000 mennesker blev ramt med det resultat, at omkring 4700 døde.
For det andet var byejendomme begyndt at kravle i vejret. Der var brug for vand i betydelige mængder og anbragt på en sådan måde, at det med et tryk kunne sendes op i selv de øverste lejligheder i de nye og høje københavnske byhuse. Vandet løb til fra de kendte kilder i det københavnske område og blev derefter pumpet op til cisterneområdet fra det nyopførte pumpehus i Studiestræde.
Frederiksberg Bakke, som mangen cyklist har forbandet, havde dengang den nyttevirkning, at vandet efter at være pumpet i "højdebeholderen" helt af sig selv kunne løbe ned igen til pumper, brønde og huse med vandrør.
I begyndelsen lå vandet i ét stort sammenhængende bassin, som ikke var overdækket. Det var indhegnet af et dekorativt smedejernsgitter og efter statens ønske forsynet med springvand til at bryde den gigantiske vandoverflade.
Af hygiejniske grunde overdækkede man i 1889 bassinet, så springvandet blev ladt alene tilbage oven på jorden med det lille bassin, som der i 1960´erne og 70´erne blev gjort flere forsøg på at omdanne til friluftsbad. Men Søndermarkens symmetri, der understreges af udsigten til det statelige slot, stod imod de børnevenlige bestræbelser på at bruge vandet til pjaskerier.
"Højdebeholderen" blev tømt for vand i 1889 ved, at man simpelthen ledte de 16.000.000 liter vand direkte til kloakken i bakken. Derefter blev pillerne opmuret, og for første gang i danmarkshistorien blev de karakteristiske betonlofter støbt som tag. Denne tredeling af reservoiret blev foretaget så eventuel forgiftning, smitte eller sabotage af vandet kunne begrænses mest muligt.
Adskillelsen blev foretaget med granitsten, tre meter tykke forneden, to meter foroven. Tilhuggede granitsten blev brugt som en slags mursten for at skabe en mur, der kunne holde til vandtrykket. Ikke fordi det var pænt, men fordi det skulle bidrage til renlighed i cisternerne.
Betongulvet har en bred rende, der havde/har til formål at tage de sidste rester af vand ved aftapning. Langs væggene ses skrånende sider med midtplacerede sluser, hvor vandet kunne lukkes henholdsvis ind og ud.
Loftets hvælvinger er udført i formstøbt beton - et materiale, hvis egenskaber i de år blev gjort til genstand for mange undersøgelser. Dette skete ikke kun her, men også på de københavnske søforter og militære fæstningsanlæg på land.
I 1981 blev cisternerne tømt for vand og den 1. maj 1996 åbnede man for første gang stedet for offentligheden. Nemlig i forbindelse med at København var europæisk kulturby.
Ummidelbart forud for museets åbning, som fandt sted den 27. august 2001, blev adgangsvejen mellem første og anden Cisterne til. Der blev brudt og fjernet 25 tons grani fra den 122 år gamle mur. Adgang til det tredje og sidste cisternerum skete i 2006.
Søndermarken
Søndermarken (32,3 ha) blev anlagt som park i tilslutning til Frederiksberg Slot i 1730´erne. Her kom den unge Adam Oehlenschläger senere til at gå sine ture som søn af forvalteren på Frederiksberg Slot, hvor der i 1820 blev givet lejlighedsvis adgang for standspersoner. Fra 1852 blev der givet fri adgang om dagen. Nu er der såmænd adgang døgnet rundt. Fra Sønder- marken, oprindeligt Søndre Mark, havde man en smuk udsigt over de dyrkede landbrugsområder og landsbyen Valby.
